Den 28. og 29. oktober.

Så er jeg her igen med den 28. okt.

Vi havde fri til kl 14, så tiden inden blev brugt til lidt afslapning og lidt indkøb i de små butikker i nærheden af hotellet.  Herefter kom Kelly og hentede os, og i to taxier kørte vi til et museum Science and Teknologi, et slags experimentarium. Det var lige noget for Linnea, her var mange sjove udfordringer, som hun sprang rundt imellem. Ca. 1/3 var ikke i brug, sikkert fordi de havde haft mange gæster i weekenden, så behøvedes det hele ikke lige efter, mente Kelly, nej nej men fuld pris, dog ganske billigt.

På vejen hjem gik vi også og så på butikker, og pludselig så Mette en flot stor rød  vase, med tomme tykt lag støv på, antik måske 🙂 Den blev købt til familiens søn og svigerdatter i bryllupsgave, og Kelly fik prisen gevaldigt ned. Linnea og jeg fik hver en gammel lykkemønt i en rød snor til at ha’ om halsen, og alle var vi glade.

Vi spiste på McDonalds, igen – for vi var ret trætte af kinesermad, og Kelly synes det var ok. Og det var lige over for hotellet.

Der bliver nu også lang vej til DcDonalds hurtige mad herhjemme !!! Kelly kørte hjem og vi havde aftenen for os selv. Der blev lige købt en dejlig lilla metalic farvet dynefrakke til Linnea – for den formidable som af 60 kr.

Den 29. oktober.

Vor sidste hele dag på vor store Kina rejse. Vi skulle besøge Kelly på “hendes” universitet. Igen en taxa tur, som er meget billige, Vi blev hentet der af Kelly, som kom på cykel. Det er et kæmpe stort universitet til 10.000 studerende. Der kørte små busser, som vi prøvede, rundt i området,  Der var mange banker, forretninger, frisører, små cafeterier, en park med en sø og selvfølgelig bygninger til beboelse til de studerende. Huse kun til “pigerne” og andre kun til “drengene”, en masse scootere og cykler. Vi blev inviteret til at se hendes værelse, og Hans måtte allernådigst komme med ind, for ingen mænd på værelset. Kelly måtte skrive under, da vi kom ind og igen da vi gik ud, på et skema.

Hun boede sammen med en anden pige, på et meget lille rum. 2 køjesenge i forlængelse af hinanden, hvor de sov oppe og havde deres skrivebord under. En el kedel,  brusebad ude på altanen, hvor vandet kom ud i en tyk stråle og naturligvis et “hul” i gulvet. Vi var meget glade for at være der, og at hun ville ha’ besøg af os. Wauuu, sagde Linnea, da Kelly inviterede os. Hun var et meget elskeligt menneske, hun og Linnea havde det godt sammen.  Skolestuen så vi også.

Så blev vi, minus Kelly, hentet der af et familiemedlem, vi skulle gå hjem til Fosterfamilien og spise frokost. Det er så pudsigt, at det bare er os 4 gæster, som spiser, værtsfolkene spiser i køkkenet. Vi skulle bagefter se det sted, hvor min lille Linnea dengang for så længe siden, blev fundet, og børnehjemmet, hvor hun var så kort tid. Mette kunne selvfølgelig genkende børnehjemmet, selvom der var blevet bygget rigtig mange huse siden da. Hans var ikke med dengang,  han passede Linnea på hotellet.  Jeg var lidt bevæget ved at se det, kunne ikke forstå, at min Linnea var blevet lagt der for 8 ½ år siden. Men det var jo et sted, hvor mange mennesker kom forbi, så hun ville jo hurtigt blive fundet,  og hun kom i gode hænder, først hos Fosterfamilien og 19 mdr gammel til Mette og Hans. Hvor er jeg lykkelig for det – jeg elsker hende, alt hvad jeg overhovedet kan !!!!!!

Vi gik derefter en tur i en dejlig park, med små fine broer og sten og blomster og træer. Et sted kunne man male på hvide gipsfigurer, og både Linnea og Mette udfoldede sine kreative evner. Det blev noget af en ” – gådag” – jeg nåede op på knap 14.000 skridt i drønende hede – fugtigt vejr, så godt møre.

Afskedsmiddag hos Familien med hele familien. De bor 3 generationer i en ikke stor lejlighed. 

Kelly kom og var med, ellers ville det også ha’ været svært. Og den unge kinesermand, som fra start skulle ha’ tolket for os, kom og hilste på os. Rigtigt dejligt af ham og hans unge kone, meget søde. Han havde haft mails formindelse med Mette inden vi rejste, han blev forhindret og anbefalede os Kelly, som vi var meget glade for.

Også her spiste vi alene sammen med Kelly, fosterfar var dog lidt med, han skænkede “øglesnaps” til os – og til sig selv 🙂  Sønnen, Linneas foster bror, og hans kone fik vasen og en lille gave fra Linnea, og begge dele var de meget glade for.

Der blev taget rigtigt familie foto af os alle sammen, de var så glade, og det må også ha’ været utroligt dejligt af møde Linnea igen. De vidste jo ikke om det nogen sinde ville lade sig gøre, om hun, Mette og Hans – og jeg – ville komme igen om på den anden side af Jorden. Det blev en god aften, og trætte kørte vi til hotellet i en taxa.

Som jeg har læst på Mettes blog, skriver hun, at Hans og jeg sang julesange i taxaen. Det er også rigtigt, men stille og roligt. Om det var øglesnapsens skyld, eller om det var fordi det snart ville blive jul, når vi kom hjem, ja det er op til hende hi hi. Men jeg syntes, at Hans sang mere end på juleaftenen 🙂 og Linnea var glad. Trætte var vi hjemme kl 22 – sent i seng !!

Snart er Kina rejsen slut – jeg mangler bare lidt af de kommende dage.

 

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s