Hjemme i 2 uger.

I morgen er det 2 uger siden, jeg kom hjem fra den fantastiske store Kina Rejse. Det er godt at være hjemme, sådan skal det også helst være, men hvor er det dejligt at opleve andre kulturer rundt i Verden. 

Hverdagen er i fuld gang, men tanker og indre billeder er stadig meget tæt på. Jeg “oplever” stadig episoder, samtaler, de fremmede steder, familien som vi besøgte og de andre kinesere, det hele som positivt og spændende. Endnu bedre bliver det selvfølgelig, når jeg ser Mettes og mine egne fotos, så er jeg der præcis igen !! Jeg er så glad for at ha’ oplevet stederne – byen, landet – hvor Linnea kommer fra, og da især sammen med hende, og Mette og Hans 🙂

Endnu er mine købte ting og sager ikke lagt på plads, nyder at se på dem !

Tak til alle jer, som har fulgt mig ! Det har været sjovt at skrive, men så blev der altså heller ingen postkort sendt. Jeg så faktisk ikke en eneste postkasse, vidste ikke hvordan den så ud, men kunne jo sikkert ha’ fundet en hi hi.

Mange knus fra Lise.

 

Reklamer

Sidste del af Kina rejsen.

Torsdag den 30. oktober.

Vi skulle hentes af Familien kl 15.30 – de ville følge os til lufthavnen. De kom nu kl 15, op til os på værelserne, og så lige efter hos Linnea og jeg, om vi havde glemt noget. Det havde vi ikke, vi var færdige, men Mette og Hans opdagede heldigvis en skuffe fuld af ting og sager, som hurtigt blev pakket ned. De kom så med en tung kasse, som vi skulle ha’ med. Det var altså snapse flasker, den med øglen, 20 fl. af 250 ml – hvor skulle vi dog ha’ dem. Det var jo smadder sødt af dem, jeg ville jo selv ha’ købt en enkelt, og det tror jeg også at Hans ville, men fosterfar havde sagt, at han nok skulle købe. Jeg troede jo det bare blev en enkelt.

Mette og fosterfar kørte med lufthavnsbus og vi andre i privat bil til lufthavnen.

Kassen kom med til lufthavnen, men vi kunne betale dyrt, for dyrt, hvis vi ville ha’ den med. Altså blev den åbnet,  så flaskerne kunne komme i vore kufferter, hvor flasker jo skal være. Vi kunne ikke gøre dem forståeligt, at vi ikke måtte ha’ dem i håndbagagen. Det endte med, at jeg fik pakket nogle stykker godt ind, noget blødt rundt om og i plastposer, og også nogle stykker i Hans’ kuffert. 

Et par havde alligevel lækket lidt hos mig, men ingen skade var heldigvis sket, men 1 var gået helt i stykker i Hans’ kuffert. Jeg har ikke hørt det sidste, om de har fået reddet tøjet og en ny købt rygsæk, som Linnea har fået af familien. Det er helt utroligt, hvad hun har fået. Linnea og Mette kunne lugte det i Kastrup. Vi fik også en pose med mad , tænkte hele tiden på os, vi måtte ikke sulte. så venligt af dem 🙂

Vi var meget længe om at få vores bordingcard, godt en ½ time. Det med at hedde noget med et dansk Ø eller som Mette et svensk Ö, og så OE i passet, det var ikke til at forstå, ikke før Mette bad dem se i vore visa i passene, og engelsk er ikke det nemmeste sprog for kineserne.

Vi fik taget godt afsked med familien. Det må ha’ været hårdt især for fostermor og – far.  Nu havde de endelig fået et dejligt gensyn med Linnea, som de naturligvis have knyttet sig til, den tid de havde haft hende. Det var svært dengang for de 7 år siden at sige farvel til hende, og nu en gang til. Og de ved jo ikke, om de nogen sinde kommer til at se hende igen. De gik med så langt de måtte, og lidt længere 🙂

Enten var det i Nanning eller i Beijing lufthavn, at min rygsæk kom retur efter chekket. Jeg havde nemlig en paraply  i 🙂 om igen, som prinsessen sagde. Jeg måtte også undersøges lidt ekstra, jeg bibbede ! Det gjorde næsten alle, men jeg måtte af med skoene og både mine fodsåler og skoene fik et ekstra chek – selvfølgelig uden resultat, jeg er da ærligheden selv. Linnea grinede af Mormor.

Vi kom afsted til Beijing, var der kl ca. 21.30 og skulle først videre kl 02.00 – så det blev en lang ventetid. Her skiftede vi lidt tøj, fra sandaler til sko, og fra bare fødder til støtte strømper. Det havde Mette og jeg lidt sjov ud af, jeg fik vist et grineflip, var ved at være lidt træt 🙂 En lille side bemærkning til det. Jeg kan huske at min mor altid grinede “fjollet”, som vi sagde, når hun var træt. Men jeg er jo også hendes datter hi hi.

På den 10 timer lange flyvetur til Frankfurt sov jeg godt 4 timer. Der var et glas rødvin til maden, og jeg fik Mettes, det hjalp. Jeg havde nu en “sovepille” med, men den lå i kufferten – øv øv – et godt sted at ligge !

Den sidste etape fra Frankfurt til Kastrup gik også godt, og vor bagage, som heldigvis gik direkte til Kbh, fik vi meget hurtigt. Vi havde været omkring 30 timer under vejs, en lang rejse, men det har også været en utrolig spændende rejse.

Jeg / vi har oplevet Kinas stor kontraster og store kultur forskelle, kinesere i flere forskellige miljøer, vi har oplevet kæmpe store byer med en trafik og støj og forurening uden lige, vi har set flot natur, vandfald og bjerge, har boet i larm og ude på landet i fred og ro, vi har fløjet 8 gange, kørt i hurtigtog, kørt i busser og taxa og privat biler, cyklet, kørt på scooter og sejlet på tømmerflåde. Det har været en KÆMPE oplevelse for os alle 4, og en ekstra for mig at være sammen med Linnea, Mette og Hans – Tak til jer alle tre, som jeg elsker 🙂 Det har været en oplevelse for livet, som for mit vedkommende varer – ja jeg ved det jo heldigvis ikke, men 100 år er Linnea og jeg enige om, at jeg skal blive !

Her blev det så afskedens time for os 4. De var stadig en familie, som var sammen, når de kom hjem. Jeg skulle være alene, men det var godt nok. Linnea havde på et tidspunkt sagt til mig: “Du er den bedste Mormor” – det er da så skønt at høre !!!!

Og det er også lidt rart, at kunne drikke vand fra hanerne, smide toiletpapir i toilettet og ikke i en spand, ligge i en seng med en dejlig madras, og spise den mad vi bedst kan li’. Det er ikke for at være negativ, ude ER godt, men hjemme ER bedst.

“At rejse er at leve, men en lille blomst må man også ha’ ” som H.C. Andersen engang så rigtigt sagde.

Billeder blev det ikke til, men gå ind på Mettes blog, der ligger en del, og jeg vil lægge nogle på FaceBook en af dagene.

Jeg håber at min rejse, ikke har været for lang for jer, som har fulgt med hjemmefra, dejligt at I ville.

 

 

 

Den 28. og 29. oktober.

Så er jeg her igen med den 28. okt.

Vi havde fri til kl 14, så tiden inden blev brugt til lidt afslapning og lidt indkøb i de små butikker i nærheden af hotellet.  Herefter kom Kelly og hentede os, og i to taxier kørte vi til et museum Science and Teknologi, et slags experimentarium. Det var lige noget for Linnea, her var mange sjove udfordringer, som hun sprang rundt imellem. Ca. 1/3 var ikke i brug, sikkert fordi de havde haft mange gæster i weekenden, så behøvedes det hele ikke lige efter, mente Kelly, nej nej men fuld pris, dog ganske billigt.

På vejen hjem gik vi også og så på butikker, og pludselig så Mette en flot stor rød  vase, med tomme tykt lag støv på, antik måske 🙂 Den blev købt til familiens søn og svigerdatter i bryllupsgave, og Kelly fik prisen gevaldigt ned. Linnea og jeg fik hver en gammel lykkemønt i en rød snor til at ha’ om halsen, og alle var vi glade.

Vi spiste på McDonalds, igen – for vi var ret trætte af kinesermad, og Kelly synes det var ok. Og det var lige over for hotellet.

Der bliver nu også lang vej til DcDonalds hurtige mad herhjemme !!! Kelly kørte hjem og vi havde aftenen for os selv. Der blev lige købt en dejlig lilla metalic farvet dynefrakke til Linnea – for den formidable som af 60 kr.

Den 29. oktober.

Vor sidste hele dag på vor store Kina rejse. Vi skulle besøge Kelly på “hendes” universitet. Igen en taxa tur, som er meget billige, Vi blev hentet der af Kelly, som kom på cykel. Det er et kæmpe stort universitet til 10.000 studerende. Der kørte små busser, som vi prøvede, rundt i området,  Der var mange banker, forretninger, frisører, små cafeterier, en park med en sø og selvfølgelig bygninger til beboelse til de studerende. Huse kun til “pigerne” og andre kun til “drengene”, en masse scootere og cykler. Vi blev inviteret til at se hendes værelse, og Hans måtte allernådigst komme med ind, for ingen mænd på værelset. Kelly måtte skrive under, da vi kom ind og igen da vi gik ud, på et skema.

Hun boede sammen med en anden pige, på et meget lille rum. 2 køjesenge i forlængelse af hinanden, hvor de sov oppe og havde deres skrivebord under. En el kedel,  brusebad ude på altanen, hvor vandet kom ud i en tyk stråle og naturligvis et “hul” i gulvet. Vi var meget glade for at være der, og at hun ville ha’ besøg af os. Wauuu, sagde Linnea, da Kelly inviterede os. Hun var et meget elskeligt menneske, hun og Linnea havde det godt sammen.  Skolestuen så vi også.

Så blev vi, minus Kelly, hentet der af et familiemedlem, vi skulle gå hjem til Fosterfamilien og spise frokost. Det er så pudsigt, at det bare er os 4 gæster, som spiser, værtsfolkene spiser i køkkenet. Vi skulle bagefter se det sted, hvor min lille Linnea dengang for så længe siden, blev fundet, og børnehjemmet, hvor hun var så kort tid. Mette kunne selvfølgelig genkende børnehjemmet, selvom der var blevet bygget rigtig mange huse siden da. Hans var ikke med dengang,  han passede Linnea på hotellet.  Jeg var lidt bevæget ved at se det, kunne ikke forstå, at min Linnea var blevet lagt der for 8 ½ år siden. Men det var jo et sted, hvor mange mennesker kom forbi, så hun ville jo hurtigt blive fundet,  og hun kom i gode hænder, først hos Fosterfamilien og 19 mdr gammel til Mette og Hans. Hvor er jeg lykkelig for det – jeg elsker hende, alt hvad jeg overhovedet kan !!!!!!

Vi gik derefter en tur i en dejlig park, med små fine broer og sten og blomster og træer. Et sted kunne man male på hvide gipsfigurer, og både Linnea og Mette udfoldede sine kreative evner. Det blev noget af en ” – gådag” – jeg nåede op på knap 14.000 skridt i drønende hede – fugtigt vejr, så godt møre.

Afskedsmiddag hos Familien med hele familien. De bor 3 generationer i en ikke stor lejlighed. 

Kelly kom og var med, ellers ville det også ha’ været svært. Og den unge kinesermand, som fra start skulle ha’ tolket for os, kom og hilste på os. Rigtigt dejligt af ham og hans unge kone, meget søde. Han havde haft mails formindelse med Mette inden vi rejste, han blev forhindret og anbefalede os Kelly, som vi var meget glade for.

Også her spiste vi alene sammen med Kelly, fosterfar var dog lidt med, han skænkede “øglesnaps” til os – og til sig selv 🙂  Sønnen, Linneas foster bror, og hans kone fik vasen og en lille gave fra Linnea, og begge dele var de meget glade for.

Der blev taget rigtigt familie foto af os alle sammen, de var så glade, og det må også ha’ været utroligt dejligt af møde Linnea igen. De vidste jo ikke om det nogen sinde ville lade sig gøre, om hun, Mette og Hans – og jeg – ville komme igen om på den anden side af Jorden. Det blev en god aften, og trætte kørte vi til hotellet i en taxa.

Som jeg har læst på Mettes blog, skriver hun, at Hans og jeg sang julesange i taxaen. Det er også rigtigt, men stille og roligt. Om det var øglesnapsens skyld, eller om det var fordi det snart ville blive jul, når vi kom hjem, ja det er op til hende hi hi. Men jeg syntes, at Hans sang mere end på juleaftenen 🙂 og Linnea var glad. Trætte var vi hjemme kl 22 – sent i seng !!

Snart er Kina rejsen slut – jeg mangler bare lidt af de kommende dage.

 

 

Den 27. oktober.

Den 27. oktober er en mærkedag for Mette og Hans. De havde 13 års bryllupsdag, så Linnea og jeg gik i nattøj ind til dem om morgenen og sang, og Linnea havde en lille kinesisk gave med til dem, jeg ingen 😦

Det er også en dato jeg altid vil tænke på, det var nemlig Palles fødselsdags dato, hvor ville det ha’ været skønt, om han havde været med !!!!!

Vi skulle spise frokost med 2 repræsentanter fra Grace & Hope, som havde været sammen med Linnea for de 7 år siden, og fostermamma, så med Matthew kørte vi i dobbeltdækker bus ud til et kæmpe center og det et af de rigtig store i mange etager og med dyre forretninger bl.a. Prada, Gucci , Yves Saint Laurent  – men der var ingen kunder. På 5. sal var der en is skøjte bane. Fostermamma ringede nu og meldte afbud.  Det blev nogle dejlige timer med de meget søde og glade mennesker.

Da vi igen kom tilbage, skulle vi mødes med Kelly og mamma ved hotellet, fordi vi gerne ville shoppe lidt i de små spændende forretninger. Aftalen blev nu ændret, igen igen, Fosterfar mødte os ved bussen, og vi gik lidt forkert rundt og fandt så Kelly og mamma, som nu viste os de store og lidt dyre forretninger, de vi ikke havde interesse i. Nå skidt pyt, hun ville så gerne bestemme for os.

Kl 18 skulle vi spise sammen, vi var ikke sultne, havde spist frokost kl 14.30, men på en muslim kinesisk restaurent i et separat værelset fik vi god mad og havde det morsomt. Vi fik en ny snaps – en som indeholdt noget fra en øgle, smagte ok – men ved ikke hvad det var 🙂 Var en lille tur nede omkring floden i mørket, hvor der var fine skiftende kulørte lys.

På hjemvejen blev der handlet en taske til Linnea og Kelly – en Converce og Nike – 20 kr / stk så det er nok ikke ægte hi hi – men pæne er de, Linnea fik en fin pung af Fosretfar.

Sent i seng – kl 22 !!

Den 26. oktober.

Jeg  må ty til mine notater i kalenderen, for det er lidt svært at huske det hele lige nu.

Linnea vækkede mig om natten, hun havde lidt dårlig mave, godt at være i hærheden af hende, og godt at hun kunne bruge mig, så hun klarede sig godt næste dag. Hun havde aldrig prøvet at ha’ diarre’.  

Vi mødtes med Matthew fra Grace & Hope, Li og hendes mor og en anden pige, som skulle følges med Li og moren, da de aldrig før havde været i Nanning. Vi ville gerne være sammen med Li en gang til. Vi  havde bestemt at skulle i Zoo, og det blev en kæmpe oplevelse for dem, og bestemt også for os, at se glæden vise sig i deres ansigter.  Pigerne fodrede geder, kameler, lamaer og kaniner og Li red på en lille pony – så dejligt at hun ville prøve.

Var til et delfin show, hvor pigerne fik lov at røre en delfin, mod betaling, og et foto blev taget. Et andet sted var der forskellige optrædende dyr, aber, bjørne og elefanter, som de kom op at sidde på. Også her blev taget et foto. 

Li’s mor havde en pose med Dragon frugter med til os, jeg tror de selv avlede dem på landet. Vi spiste lidt og der var en slags Tivoli med bl.a rutchebane med loop. Det var Linnea desværre for lille til at prøve, mindste højde 140 cm,  så lidt muggen blev hun, da far og Matthew prøvede. Li  og den anden pige prøvede  radiobiler og Linnea og Li fik en karuseltur.

I taxa kørte vi tilbage til byen. Denne gang i bare een, så vi 8 blev mast ind. Jeg sad i midten på et meget lille træsæde og fik træsmag i munden – men fint nok 🙂 Vi kom til en restaurant med god kinesisk mad og mange billeder af bl.a. Mao og andre maoistiske ting på væggene. Linnea blev nu ikke helt mæt, havde også fået lovning på et besøg på McDonalds, så det blev taget med hjem og spist der. Jeg tog først et bad og siden lå Linnea i badekaret og nød det. Senere hyggede vi to os i hendes seng og så en film på Ipadden.

Og så blev det rigtig sengetid. Medens jeg gjorde mig natklar, så Linnea på Ipadden, og som aftalt lagde hun den væk, når jeg gik i seng. og hun sov hurtigt !!   Lidt tidligt for mig, jeg prøvede at læse i min bog men faldt som regel også hurtigt i søvn. Man bliver dejlig træt af dagenes spændende indtryk.

Sidste dag i Giggling Tree.

Torsdag den 23. men hjemme.

Sidste dag, og bare 16 gr til morgen  på det utrolige dejlige Giggling Tree, hvor der var frisk luft, stilhed og natur og søde og rare folk og en “vestlig”morgenmad med yougurt, ost og bacon og æg. Vi pakkede og tog en lille tur til byen for at shoppe lidt mere. Hans og Linnea købte den elskede stærke chilli med hvidløg, og Mette og jeg gik på marked.   Om eftermiddagen i poolen for sidste gang. Fordi vi var gæster, som boede længe på Giggling, fik vi frokosten på husets regning, meget søde værter. De fleste, boede der bare et par dage.

Fredag den 24.

Med madpakker fra Giggling, som vi havde bestilt dagen før, kørte vi i taxa i 2 timer ind til Guilling togstation. Det var næsten som en lille lufthavn, med kontrol af kufferter og af os selv, dog ikke af passene. Vi måtte også prøve at køre i tog, så havde vi også brugt fly, bus, cykel, scooter, taxi, og sejlet på floden. Vi flottede os, men alligevel meget billigt, og kørte på 1. klasse og hurtigtog – 207 km / time i knap 3 timer. Så var vi tilbage i Guiyang i varmen i  32 gr .

Også her fik vi 2 værelser ved siden af hinanden – dejligt !

Fostermamma og to andre familiemedlemmer hentede os, og de hjalp os til vort nye Hotel, som vi kunne gå til, ikke langt fra stationen. Vi “fik” 2 timer til lige at pakke ud og til et bad, så mødtes vi igen med flere og spiste på en restaurant lige ved siden af. Mange steder er der et separat værelse, hvor man kan spise helt for sig selv. Der sad vi alle sammen, ikke så spændende, noget trist. Maden var på den runde drejeplade, bl.a. mørkt grillede hanekyllinger med fødder og hoved med hanekam, som VI ikke spiste. Jeg prøvede noget krøllet, som jeg ikke vidste hvad var, og da jeg havde spist det, ville jeg også nødig vide det hi hi. Meeen så vidt vi forstod – vi havde ikke Kelly tolk med – var det noget indvendigt, vist tarme !!! Linnea og jeg gik op efter maden, og Mette og Hans ud for at handle lidt frugt.

Lørdag den 25.

Det var Mette, Hans og Linneas familie dag, dvs at Mette og Hans for 7 år siden på denne dato var i Kina for at hente Linnea. En stor stor dag, også nu 🙂

Jeg havde været vågen 5 gange den nat p.g.a. den mega hårde madras. Jeg havde endda lagt 2 tæpper dobbelt, som lå i et skab, altså 4 lag under lagnet. Mette havde faktisk gjort det samme. Linnea og Hans sover bare !!!  Vi var spændte på morgenmaden, som skulle være lidt Western, men nej, endnu mere kinesisk end på det første hotel. Varme retter, bønner, nudler, ris, rigtig mange mystiske sager, men dog æg og toastbrød. Nå jo der var små tomater og vandmelon.  Det er heller ikke en by med turister, vi så nærmest ingen “hvide” mennesker.

Vi blev hentet af onkelen, og var en time om at komme ud af byen. Det er fuldstændig vandvittig med trafikken og også at ingen kører ind i hinanden, måske fordi de ikke kører så hurtigt. Vi skulle til en park i udkanten af byen på Picnic. Der var picnic overalt. Kineserne kommer der hver weekend, de lejer små klapborde, små lave plastik skamler og små griller. Og så slæber de alskens mad og drikkevarer med. Der var røg overalt og det var sjovt at opleve, ikke helt så sjovt for mine flade balder, jeg blev godt øm bagi. Mange familie medlemmer var med, og vi blev opvartet med pølser på pind, grillspyd mm og grillede majs. Jeg kan bedst li’ kolde rå majs, og fik Linnea til at g’ mig sådan en. Linnea var vældig med på det hele. Men da fostermamma og andre så, jeg spiste den rå, ville de nærmest ta’ den fra mig, sådan måtte jeg IKKE spise den. Måske var der gjort noget ved den, hvad vidste jeg, men jeg spiste den og de så forfærdet på mig.

De har i det hele taget meget svært ved at forstå, når man siger nej tak, fordi man er mæt. De øser alligevel op. De vil os det bedste, men det er ikke så rart, og de spiser da også selv hele tiden, synes vi. Man bliver jo også hurtig sulten af nudelsuppe, ris og brød og bare lidt kød. Hjemme hos dem selv var der kød og mange gode retter, men vi blev nødet. En lille tur rundt i Parken var vi også.

Efter picnikturen skulle vi spise middag sammen, også med Kelly. Det er svært uden. Det skulle være en slags “fødselsdagsfest” syntes familien. De var så glade for Linnea, ville hele tiden røre ved hende og kramme hende. Ikke lige sjovt altid 🙂

Vi fire blev sat om det runde bord kl 16, på en restaurant i Parken, og ventede på fosterfar og Kelly, de skulle komme kl 18. Igen på hårde stole. Jeg fik det, som om jeg havde kørt 100 vis af km på min cykel. Så kunne vi alle 14 spise og nu kunne vi tale, via Kelly, det havde været svært indtil. Fin fest for Linnea med fødselsdags sang og flot flot og høj lagkage, hvor et af lagene var bønnemos 🙂 Vi blev også beskænket med øl og 2 forskellige slags snapse, altså Hans og jeg.

Nu kunne JEG kande ham for en “drukmås” . Snapsene var “bare” 50 %.  Det var en dejlig fest og trætte kom vi til hotellet. Aldrig fik vi lov til at betale for noget, her ville vi også gerne, men fostermamma gjorde det hurtigt.

De er utrolige forsigtige m h t Linnea. Hun fik på et tidspunkt en meget lille skramme på benet på en karusseltur, og så forsvandt fostermamma og kom tilbage med en mand. Vi kunne forstå, at hun havde klaget over karussellen. Og Linnea fik lidt næseblod en aften – ikke så udsædvanligt for hende. Et lille stykke papir i næseboret, så er det ok. Men de kom med te og vand på panden og i nakken og håret, som Linnea slet ikke brød sig om. Men det var jo af omsorg for hende, og svært at forklare, at det ikke var “noget”.

Endnu en begivenhedsrig dag og aften var til ende, “bræddesengen” kaldte 🙂

 

 

 

Regn – bare lidt i dag.

Tirsdag d. 21.
Tänk at det har regnet i dag, bare en fin stlle regn, og ikke så länge. Og da vi jo har et “hus” i 2 etager, kunne vi sidde inde på vor “entre” og nästen alligevel ude med vore telefoner og andet elektronisk “legetöj” hi hi.
Jeg gik nu en lille tur, og sig så ikke at en gråhåret “gammel” kone ikke kan få tilbud, nemlig op bag på en scooter meeen selvfölgelig nej tak. Han ville jo bare väre venlig og evt. köre mig til byen.
Skiftede bare min lidt regnvåde bluse, da jeg var hjemme igen efter en halv time.
Temperaturen var fin fin 24 gr.

Det blev en slappe af dag, vi havde heller ikke de store planer. Mette og jeg var i Lia’s Shop, hende med de mange spändende ting og sager, og som vi havde “lärt” kaligrafi af.
Både Mette og jeg handlede fine ting. Jeg en fin pensel, et flot billed malet af Lia, et sort Buddha halssmykke og et dejligt lille skrin.

Familien var i poolen – jeg skrev her og blev af personalet, spurgt om jeg arbejdede.

Ondag d. 22.
I går blev vi hentet kl godt 10 og i taxa kört til Yangshuo bare et kvarters tid. Hans var helt “vild” med at ville köre på scooter, så vi lejede to benzin drevne. Linnea sad foran hos Hans og jeg svingede mig op bag på hos Mette. Et dejligt syn.
Vi ville ud at se en af bjergtoppene med et hul i, Moon Hill. Men da vi körte noget forkert inden, så vi nogle meget specielle begravelses pladser for foden af bjergene.
Et sted lå bambus tömmerflåder med spraglede paresoller over, blive trukket op for at glide ned over et meget lille fald.
Jeg var helt tryg ved at sidde bag på, Mette har jo motorcykel hjemme i Sverige.
Endelig kom vi til Moon Hill, vi gik mellem meterhöje bambus “träer” men kom nu ikke helt op, så hullet nedefra. Der var for höjt op. Men flot var det !!

Tilbage til byen, for vi skulle til Light Show om aftenen kl 19. Inden havde vi lidt tid til at handle og ose og spise. Jeg og Mette også köbte en lille glas parfume flaske, hvor dekorationen er malet indvendigt på !!!! Helt fantastisk !! Der blev malet mit navn på kinesisk, mens vi så på.
Light showet var utroligt flot !! det foregik udendörs ved en sö og med Kast bjergene som baggrund, som blev belyst, både på söen, dansere på både, operasangerinde, meget kinesisk, fiskere, og en masse med fakler. Der var ca 600 aktörer og i hvert fald mindst lige så mange tilskuer.
Kineserne rejste sig og gik ca 10 min för forestillingen var slut, det gör de altid har vi fået fortalt, måske for at komme hurtigere ud til busser og biler. Vi blev hentet af vor chaufför 🙂

Og lige som en side bemärkning – Linnea og Mette har fået en masse myggestik, Hans få og jeg ingen ! Lidt underligt, men som Mette så “södt” siger : ” De bider ikke på en runken rosin” og hende elsker jeg 🙂

Det var en dejlig dag med dejligt vejr – og nu er det torsdag vor sidste hele dag, kun 16 gr til morgen i, morgen tilbage til Nanning med tog.
Jeg vender “frygtelig” tilbage 🙂